Kuld 1 blev født 20. juni 2008. Det var første gang for os og første gang for Bella. Bella fødte 10 hvalpe. 1 var helt indtørret og havde tydeligvis været død i længere tid. 1 havde en rådden navle streng og var således også død. De næste dødsfald må dog tilskrives vores manglende erfaring. 2 blev født baglæns og det lykkedes mig ikke at få liv i dem. Fødslen varede ca 13 timer og desværre fik de to sidste ikke næring nok fra start og døde desværre inden for det første døgn. Der var nu kun 4 tilbage lidt ærgerligt, men gav samtidig muligheden for at tilbringe sommeren på campingpladsen i Kbh. Desværre gik endnu 1 til. Den kravlede ind under Bella for at die og hun lagde sig ned. Aros, Alicia og Angel er en realitet.